Glasdafnie (Glaskrebs), Leptodora kindtii

Række: Arthropoda

Underrække: Crustacea

Klasse: Branchiopoda

Underorden: Cladocera

Familie: Leptodoridae

Slægt og art: Leptodora kindtii

Dansk navn: Glasdafnie (Glaskrebs)

Andre navne:

Glasdafnie.

Norsk: Glasrovkreps.

Tysk: Glaskrebs.

[Krebs regnes normalt for større dyr end selv store dafnier, der jo hører til små-krebsene- så navnet "dafnier" bør foretrækkes i stedet for "krebs"]

 

Kendetegn

·         Ganske gennemsigtig.

·         Kroppen langstrakt, ikke sammentrykt fra side til side, mere en 4 gange så land som høj.

·         Svømmeantenne (2. antenne) med omkring 50 svømmebørster.

·         Hovedet med et stort øje i midten.

·         Krop og ben ikke dækket af 2-skallet skjold.

·         Skjoldet omgiver kun en oval, kugleformet rugesæk

·         Med 6 par runde, leddelte skeletlemmer der er noget fladtrykte, tydeligt segmenterede og gribende.

·         Leddelt bagkrop. Med 6 par engrenede skeletlemmer.

·         Første par ben dobbelt så lange som de andre og besat med torne.

·         Bagkroppen med ender i to styrebørster.

·         Hvileæg lægges enkeltvis.

·         Glasdafnie, den største planktoniske cladoceran.

·         Hunnen op til 14-18 mm.

Levesteder (Biotop)

·         Glasdafnie er vidt udbredt og almindelig i søer over ½ ha og dybere end 1,2 m.

·         Fx Hampen sø, Ejstrup sø, Fussing sø og Grane Langsø, Jylland.

·         Talrig i næringsrige søer (Frederiksborg Slotssø, Arresø, Ejstrup sø), mindre talrig i let forurenede søer (Esrom sø, Hampen sø).

·         Den er ikke fundet i Vestjylland og sjældent nord for Limfjorden.

·         Forekommer under forskellige forhold, herunder klare oligotrofe såvel som eutrofe søer.

·         Foretrækker let basiske søer med pH 7-8,0

·         Findes i søer med mindre end 2 ppt i saltholdighed.

·         Forekommer i maj-november.

Mad og fodringsadfærd

•        Kun lidt er kendt om Glasdafniens ernæringsvaner, da det er ekstremt vanskeligt at dyrke i laboratoriet.

•        Glasdafniens bytte omfatter en række dyreplankton såsom hjuldyr, vandlopper og andre dafnier.

•        Byttet fanges og holdes med de kraftige gribeben.

•        Det sammensatte øje er godt tilpasset til livet i planktonet.

•        Hver af de omkring 500 deløjne (ommatidier) danner en kegle, der består af fem celler, der er opbygget til at mindske skygge og dermed gøre det store øje relativt usynligt for visuelle rovdyr (fx fiskeyngel).

Formering

·         Glasdafnie adskiller sig fra de øvrige dafnier ved at der kommer en naupliuslarve frem af hvileægget og ved den leddelte bagkrop.

·         Familien regnes derfor for primitiv og er kun avanceret i sin levevis som rovdyr, der lever af andet dyreplankton.

·         Dens tilstedeværelse kan være tegn på at der er mange fisk i søen, der lever af dyreplankton.

·         Udviklingen af Glasdafnien er meget usædvanlig, for i modsætning til alle andre dafnier udklækkes unger fra hvileæggene som nauplius-larver og forvandles senere til den voksnes karakteristiske form.

·         Unger fra sommeræg (parthenogene æg) klækkes og udvikles i yngleposen, hvorimod Glasdafnie-unger (nauplii), der er udklækket fra hvileæg, forekommer frit i planktonet.

Flere billeder

https://dafnier.dk/dafnieartsliste/dafniebilleder/leptodora.jpg (Kilde: ?)

 

 © FP

 

Referencer

(1)   Bosselmann, S. 1974. The crustacean plankton of Lake Esrom. Arch. Hydrobiol. 74(1): 18-31

(2)   Flössner, v. D. 1972. Krebstiere, Crustacea, Kiemen- und Blattf sser, Branchiopoda. Fischl use, Branchiura. Tierw. Deutschl. 60:1-501)

(3)   Gyldendals leksikon, 2006.

(4)   Mandahl-Barth, C. 1955. Hvad finder jeg i sø og å. Politiken.

(5)   Nilsson, E., R. Odselius and R. Elofsson. 1983. The compound eye of Leptodora kindtii (Cladoceran). An adaption to planktonic life. Cell Tissue Res.30: 401-410.

(6)    Norsk rødliste for arter 2021. https://artsdatabanken.no/lister/rodlisteforarter/2021

(7)   Petersen, F. 1983/2006. Population dynamics and production of Daphnia galeata (Crustacea, Cladocera) in Lake Esrom

Ecography (2006) [Holarctic Ecology (1983)] 6(3):285 – 294

(8)   Røen, U. 1954. Om småkrebsfaunaen i en jydsk, oligotroph sø, Langsø i Grane plantage, med et fund af Eucyclops lilljeborgi (G. O. Sars) ny for Danmark. Flora og Fauna (1-2). s. 11ff

(9)   Røen, U. I. 1995 Gællefødder og karpelus. Danmarks Fauna bd. 85. (Dansk Naturhistorisk Forening København 1995)

(10) Sharff, N. 2009. Hvad finder jeg i sø og å. 11.udg. Politiken.

(11) Ussing, Hj. 1931. Fussing og Madum søer. Et forsøg paa en sammenlignende oversigt. Flora og Fauna 1931 (2) s. 41-57

(12) An Image-Based Key To The Zooplankton Of North America. Version 5.0
http://cfb.unh.edu/cfbkey/html/Organisms/CCladocera/FLeptodoridae/GLeptodora/Leptodora_kindti/leptodorakindti.html