Stor Dafnie, Daphnia magna

Række: Arthropoda

Underrække: Crustacea

Klasse: Branchiopoda

Underorden: Cladocera

Familie: Daphniidae

Underfamilie: Daphniinae

Slægt: Daphnia

Underslægt og art: Daphnia (Ctenodaphnia) magna

Dansk navn: Stor Dafnie

Andre navne:

Norsk: Kjempedafnie

Kendetegn

· Stor Dafnie skelnes let fra andre Daphnia-arter ved at den dorsale kant af bagkroppen (postabdomen) har et indsnit uden (betydelige) børster.

· Kropsskjoldet, strækker sig ind i hovedskjoldet som en strimmel mellem siderne af hovedskjoldet, der er tydeligt listelignende set fra siden.

· Farven gullig, brunlig til smudsigrød, aldrig klar gennemsigtig.

· Kroppen kompakt, bred og mere eller mindre sammentrykt og elliptisk.

· Hovedet forholdsvis lille, med "snuden".

· Svømmeantennes (2. antenne) ydergren er 4-leddet, indergrenen 3-leddet.

· Skjoldet 2-klappet og omgiver kroppen, benene og rugehulen. benene udviklede som bladfødder, der mangler tydelig leddeling.

· Rygskjoldets midterliste fortsætter fremad i hovedskjoldet mellem 2 buer.

· Undersiden af skjoldet afrundet.

· Kropskjoldet med eller uden haletorn i bagenden.

· 5 bladfødder, der er forskelligt byggede.

· Forenden af midttarmen med 2 blindsække. Tarmen uden slynge. Hunnen med uanselig 1. antenne.

· Saddelen med 2 æg.

· Bagkroppens bagudvendte side (dorsalside) med en indbugtning i hvilken bagkropstænder (analtænder) kan mangle, således at der dannes to rækker af bagkropstorne. Toppen af hovedskjoldet med to lister på hver side af midterlinjen.

· En relativ stor dafnie: 4-6 mm.

· Anvendes som fiskefoder.

Levesteder (Biotoper)

· Stor Dafnie træffes i grøfter, større og mindre, lavvandede (1-2m) damme og små, lune stærkt forurenede (eutrofe) gadekær og vandreservoirer hvor den kan være tilsted i utrolige mængder; også vandhuller med tilbøjelige til at tørre ud.

· Sågar også i et vandfyldt cementrør under en vandhane på Almen kirkegård i Ålborg (2023) og en kunstig dam foran drivhuset i Københavns Botaniske have (1977)

· Træffes også talrigt i kunstige, lavvandede søer (Utterslev Mose) og regnvandsbassiner.

· Mindre almindelig i Vestjylland. Træffes aldrig planktonisk i søer.

· Træffes i februar til november, eventuelt overvintrende som voksen.

Geografisk fordeling

· Forekommer ret almindeligt i Danmark øst for den midtjyske israndslinje, dog fundet på Fanø (i 1868!). Træffes også i brakvandhuller, tidligere på Amager Fælled.

Føde og fodringsadfærd

· Bevægelser af kroplemmerne frembringer en konstant strøm af vand mellem siderne af skjoldet.

· Både meget små (>0.5 µm i diameter) og store partikler (<40 µm i diameter) i vandet filtreres fra af fine børster på kropsbenene og føres langs en rille i bunden af benene til munden.

· Alle detritus-, bakterie- og encellede alge-partikler af passende størrelse indtages uden nogen form adskillelsesmekanisme.

· Den Store Dafnie hører således til gruppen af ”finmaskede filterædere”, der er i stand til at indtage bakterier.

· Større individer kan dog også indtage trådalger.

Bevægelse

· Den Store Dafnie bevæger sig ved hjælp af det store, børstebesatte 2. antennepar

Fjender

· Daphnia magna er sårbare over for fiskepredation på grund af deres størrelse og mangler helt eller forekommer i stærkt reduceret antal i søer med fisk.

· Den relative store størrelse af Stor Dafnie beskytter den dog mod små hvirvelløse rovdyr, fx vandlopper (Cyclops), selvom Glasmyglarver (Chaoborous) kan æde unge individer af Stor Dafnie.

Konkurrence

· Ved høje fødekoncentrationer kan Stor Dafnie udkonkurrere mindre dafnier som Stor Hættedafnie (D. galeata) og Snabeldafnie (Bosmina spp.) .

· Når fødevarekoncentrationerne begynder at falde, forsinkes den Store Dafnies formering (reproduktionen), hvilket tillader mindre, hurtigere reproducerende organismer at blive dominerende.

· Stor Dafnie kan udkonkurrere Langtornet Dafnie (D. longispina) ved lavere temperaturer og højere fødevarekoncentrationer ifølge undersøgelser i amerikanske klippepytter, men de forekommer dog ofte sammen.

Migration

· Forsøg i laboratoriet har vist at Stor Dafnie foretager vertikale døgn vandringer som reaktion på prædation fra fisk (7). Stor Dafnie forbliver i de nederste lag af vandsøjlen om dagen og bevæger sig til det øverste lag om natten for at undgå at gøre sig synlige for fiskene.

Formering

· Stor Dafnie formerer normalt ukønnet uden befrugtning. Ved aseksuel reproduktion lægges typisk 10-15 æg i ynglekammeret, med op til 100 æg kan forekomme hos ”midaldrende” hunner. Æggene klækkes i ynglekammeret og frigives cirka to dage senere, når hunnen skifter skjold.

· Når hunnen lever i vandhuller med fisk, lægger den æg ved en mindre kropsvægt end uden fisk, det er udskilte kairomoner fra fisk (stoffer der gavner modtageren (dafnien) og ikke afsenderen (fisken)), der medfører denne yngeladfærd, der hjælper til at overkomme, at mange individer ædes af fisk i biotopen.

· Ved forringelse af miljøet (fødemangel, overbefolkning, faldende temperaturer m.v.) fødes hanner og seksuel formering finder sted. Hunner lægger 2 befrugtede hvileæg i rugehulen, der bliver omgives af en fortykket del af rygskjoldet kaldet et ephippium (eller sadlen), der ikke klækkes umiddelbart men afventer forbedrede miljøforhold.

Flere billeder

Planktondafnier07 - Kopi (9) Planktondafnier07 - Kopi (4)

FP Sæd

Utterslev mose

Ephippium

Video

https://www.youtube.com/embed/TF9VbfGBIos

Referencer

· Bengtsson, J. 1986. Life Histories and Interspecific Competition Between Three Daphnia Species in Rockpools. J. Anim. Ecol. 55: 641-655.

· Dawidowicz, P., and C.J. Loose. 1992. Metabolic Costs During Predator-Induced Diel Vertical Migration of Daphnia. Limnol. Oceanogr. 37: 1589-1595.

· Geller, W. and Müller H. 1981. The Filtration Apparatus of Cladocera: Filter Mesh-Sizes and their Implications on Food Selectivity. Oecologia (Berl) 49:316-321

· Hanski, I. , and E. Ranta. 1983. Coexistence in a Patchy Environment: Three Species of Daphnia in Rock Pools. J. Anim. Ecol. 52: 1263-279.

· Lauridsen, T.L., and D.M. Lodge. 1996. Avoidance by Daphnia magna of Fish and Macrophytes: Chemical Cues and Predator-Mediated Use of Macrophyte Habitat. Limnol. Oceanogr. 41: 794-798.

· Mandahl-Barth, C. 1955. Hvad finder jeg i sø og å. Politiken.

· Müller, P. E., 1868. Danmarks Cladocera. Naturhist. Tidskr. 3 R. 5. Bd.
https://www.digitale-sammlungen.de/en/view/bsb11042056?page=1 (besøgt 27/10 2023)

· Norsk rødliste for arter 2021. https://artsdatabanken.no/lister/rodlisteforarter/2021

· Olsen, L.-H., Sunesen, J., Pedersen, B. V. , 2003. Små dyr i sø og å. Gad.

· Røen, U. I. 1995 Gællefødder og karpelus. Danmarks Fauna bd. 85. (Dansk Naturhistorisk Forening København 1995)

· Sharff, N. 2009. Hvad finder jeg i sø og å 11.udg. Politiken.

· An Image-Based Key To The Zooplankton Of North America. Version 5.0
http://cfb.unh.edu/cfbkey/html/Organisms/CCladocera/FDaphnidae/GDaphnia/Daphnia_magna/daphniamagna.html

· Stibor, H., and D.M. Navarra. 2000. Constraints on the Plasticity of Daphnia magna Influenced by Fish-Kairomones. Funct. Ecol. 14: 455-459.

· Tessier, A.J., L.L. Henry, C.E. Goulden, and M.W. Durand, 1983. Starvation in Daphnia: Energy Reserves and Reproductive Allocation. Limnol. Oceanogr. 28: 667-676

· Wingstrand, K. G. 1978. Foredrag over sin artikel fra 1978: Comparative spermatology of the Crustacea Entomostraca. I. Subclass Branchiopoda. Det kongelige Danske Videnskabers Selskab. Biologiske Skrifter 22(1):1-67