Snabeldafnie, Bosmina longirostris

Række: Arthropoda

Planktondafnier11 - Kopi (5)

Underrække: Crustacea

Klasse: Branchiopoda

Underorden: Cladocera

Familie: Bosminidae

Slægt: Bosmina

Underslægt og art: Bosmina (Bosmina) longirostris

Inklusiv: Bosmina cornuta og Bosmina pellucida.(non Kappes, H & Sinsch, U. 2002)

Dansk navn: Snabeldafnie

Andre navne:

 Almindelig snabeldafnie

Norsk: Børstesnabelkreps

Tysk: Weiher-Rüsselkrebs

Lynceus longirostris (O. F. Müller , 1785) , var en dansk forsker

 

Kendetegn

·         Gråviolet, af og til blålig til gullig.

·         Kroppen rund, kompakt og mere eller mindre sammentrykt.

·         Minder om en elefant med to meget lange snabellignende udvækster på spidsen af hovedskjoldet.

·         Med 5 bladfødder, der er forskelligt byggede.

·         Skjoldet 2-klappet og omgiver kroppen, benene og rugehulen. benene udviklede som bladfødder, der mangler tydelig leddeling.

·         Svømmeantennens (2. antenne) ydergren er 4-leddet, indergrenen 3-leddet.  

·         1. antenne stor, tilspidset og snabelagtig forlænget, kun bevægelig hos hannen. 

·         Blindsække mangler.

·         Bagkropskløerne og den bageste (yderste) del af bagkroppen med en række slanke børster, der tiltager i længde udefter. Sansehår placeret midt mellem øjet og "snuden”. 1. antenne kort til middellang.

·         Der er to 1. antenneformer hos Snabeldafnien: Den krogedes cornuta antenneform og den let buede pellucida (f. similis) antenneform.

·         0,3-0,7 mm lang.

Levesteder (Biotop)

·         Snabeldafnien findes planktonisk i alle stillestående ferskvandstyper herunder i epilimnion i søer med og uden fisk.

·         Fx i Esrom sø, Nordsjælland (transporteret fra littoralzonen, hvor den er hyppig); Trold sø, Kalgård sø, Hampen sø, Kvie sø, Røde sø, Slåen sø, Knud sø, Mossø, Ejstrup sø, i Midtjylland.

·         Den foretrækker dog nok næringsrige, mindre søer og damme.

·         Udbredt overalt i Danmark, dog sjældnere i midterste Vestjylland.

·         Særli talrig forår og efterår.

Mad og fodringsadfærd

·         På trods af deres relativt lille størrelse på ca. 0,5 mm er Snabeldafnien relativ grove filterfødere, med en lav filtreringseffektivitet. Snabeldafnien foretrækker store partikler på 10-15 μm (Mirko-planteplankton), såsom kiselalgen Cyclotella, mens bakterier og nannoplanton ikke filtreres fra.

·         Individer, der fodres med små mængder mad, vil være mindre ved modenhed.

Reproduktive vaner

·         Væksten hos Snabeldafnien fortsætter efter kønsmodenhed, hvilket gør det muligt for ældre individer at udvikle større rugehuler og dermed bære flere æg (6). Generelt placerer voksne Bosmina det meste af deres energi til reproduktion, og individer ved lave fødeniveauer vil udvikle færre æg end velfodrede dyr.

Bevægelse og svømmeadfærd

·         Snabeldafnien kan danne tætte sværme, der overstiger 9000 dyr pr. liter, når det er let, og føden er rigelig.

·         En sådan sværmningsadfærd ser ud til at tjene som beskyttelse mod fiskepredation.

·         Bortset fra Polyphemus svømmer Snabeldafnien, ligesom andre dafnier, ikke i én jævn bevægelse, men bevæger sig ved en række hop forårsaget af bevægelsen af dens 2. antenner.

Snabeldafniens fjender

·         Snabeldafnien er byttedyr for visuelle rovdyr, såsom planktonædende fisk, selvom den kan drage fordel af sin relativt lille størrelse. (3)(4).

·         Snabeldafnien er også byttet på af hvirvelløse rovdyr som Glasmyglarver (Chaoborus), Rov-vandlopper (cyclopoide Copepoda) og Glasdafnie (Leptodora kindtii).

·         Som svar på et angreb folder Snabeldafnien sine svømmeantenner under sine 1. antenner og synker passivt forbi disse føle-rovdyr; denne "død mand"-reaktion fortsætter, indtil den er uden for rækkevidde.

·         Pellucida-antenneformen, som har med større 1. antenne og krop, giver bedre beskyttelse mod prædation fra vandlopper end cornuta-antenneformen.

·         Fysiske stimuli under forsøg på prædation fra vandlopper og lav vandtemperatur (8) kan inducere antenneformændringer hos Snabeldafnien, mens rovdyr-kairomoner alene, ikke havde nogen effekt.

Flere billeder

  

1.antenneformerne f. longirostris, f. cornuta og f. pellucida (f. similis).

Efter Kappes, H & Ulrich Sinsch, U. 2002.

Referencer

(1)      Abrahamsen, Sv. E., 1977. Biologiske ferskvandsundersøgelser., 2. udg. Forum.

(2)    Bøcher J., 2001. Insekter og andre sm dyr - i Grønlands fjeld og ferskvand,. Atuagkat 2001)

(3)    An Image-Based Key To The Zooplankton Of North America. Version 5.0
http://cfb.unh.edu/cfbkey/html/Organisms/CCladocera/FBosminidae/GBosmina/Bosmina_longirostris/bosminalongirostris.html

(4)    Black, R.  1980.  The nature and cause of cyclomorphosis in a species of the Bosmina longirostris complex.  Ecology.  61: 1122-1132.

(5)    Bosselmann, S. 1974. The crustacean plankton of Lake Esrom. Arch. Hydrobiol. 74(1): 18-31

(6)    Branstrator, D. and J. Lehman.  1991.  Invertebrate predation in Lake Michigan: regulation of Bosmina longirostris by Leptodora kindtii.  Limnol. Oceanogr.  36: 483-495.

(7)    Jakobsen, P. and Johnsen, G.  1988.  The influence of food limitation on swarming behaviour in the waterflea Bosmina longispina.  Anim. Behav.  36: 991-995.

(8)    Kappes, H & Sinsch, U. 2002. Morphological variation in Bosmina longirostris (O.F. Müller, 1785) (Crustacea: Cladocera): Consequence of cyclomorphosis or indication of cryptic species? Journal of Zoological Systematics and Evolutionary Research 40(3):113 - 122

(9)    Kerfoot, C. and R. Zaret.  1980.  The shape and swimming technique of Bosmina longirostris.  Limnol. Oceanogr.  25: 126-133.

(10) Mandahl-Barth, C. 1955. Hvad finder jeg i sø og å. Politiken.

(11)Müller, O.F. 1785. Entomostraca seu Insecta Testacea, quae in aquis Daniae et Norvegiae reperit, descripsit et iconibus illustravit 1–135

(12)Norsk rødliste for arter 2021. https://artsdatabanken.no/lister/rodlisteforarter/2021

(13)Olsen, L.-H., Sunesen, J., Pedersen, B. V. , 2003. Små dyr i sø og å. Gad.

(14)Røen, U. I. 1995 Gællefødder og karpelus. Danmarks Fauna bd. 85. (Dansk Naturhistorisk Forening København 1995)

(15)Sakamoto, M. and Hanazato, T.  2009.  Proximate factors controlling the morphologic plasticity of Bosmina: linking artificial laboratory treatments and natural conditions.  Hydrobiologia.  617: 171-179.

(16)Sakamoto, M., K.H. Chang, and T. Hanazato.  2007.  Plastic phenotypes of antennule shape in Bosmina longirostris controlled by physical stimuli from predators.  Limnol. Oceanogr.  52: 2072-2078.

(17)Von Ende, C. and D. Dempsey.  1981.  Apparent exclusion of the cladoceran Bosmina longirostris by invertebrate predator Chaoborus americanus.  Am. Midl. Nat.  105: 240-248.

(18)Zaret, T. and C. Kerfoot.  1975.  Fish predation on Bosmina longirostris: body-size selection versus visibility selection.  Ecology.  56: 232-237