Sø-snabeldafnie, Bosmina coregoni |
|
|
Række: Arthropoda |
|
|
Underrække: Crustacea |
|
|
Klasse: Branchiopoda |
|
|
Underorden: Cladocera |
|
|
Familie: Bosminidae |
|
|
Slægt: Bosmina |
|
|
Underslægt og art: Bosmina (Eubosmina) coregoni |
|
|
Dansk navn: Sø-snabeldafnie |
|
|
Andre navne: Norsk: Pukkelryggsnabelkreps. Tysk: See-Rüsselkrebs |
|
|
|
|
|
Kendetegn |
|
|
· Kroppen kompakt og mere eller mindre sammentrykt. 5 bladfødder. Skjoldet 2-klappet og omgiver kroppen, benene og rugehulen. benene udviklede som bladfødder, der mangler tydelig leddeling Med 5-6 benpar, der er forskelligt byggede: · Svømmeantennes (2. antenne) ydergren er 4-leddet, indergrenen 3-leddet. · 1. antenne stor, tilspidset og snabelagtig forlænget, kun bevægelig hos hannen. · Blindsække mangler. · Bagkropskløerne og den bageste (yderste) del af bagkroppen med en række korte, grove torne. Skjoldet som regel uden bagtorne (mucrones). 1. antenne oftest middellang til lang. Sansehåret placeret nærmere "snuden" end øjet. |
|
|
Levesteder (Biotop) |
|
|
• Meget almindelig som planktonorganisme i store og middelstore søer, fx i Grane Langsø, Hampen sø, Slåen sø, Knud sø, Mossø i Midtjylland., men aldrig i damme. • Med årstidsvariation. • Stor snabeldafnie træffes hele året. • 0,7 mm.[1] |
|
|
Mad og fodringsadfærd |
|
|
• På trods af deres relativt lille størrelse på ca. 0,5 mm er Sø-snabeldafnien relativ grove filterfødere, med en lav filtreringseffektivitet. Sø-snabeldafnien foretrækker store partikler på 10-15 μm (mikro-planteplankton), såsom kiselalgen Cyclotella, mens bakterier og nannoplanton ikke filtreres fra. • Individer, der fodres med små mængder mad, vil være mindre ved modenhed. |
|
|
Bevægelse |
|
|
• Sø-snabeldafnie svømmer, ligesom andre dafnier, ikke i én jævn bevægelse, men bevæger sig ved en række hop forårsaget af bevægelsen af dens antenner. |
|
|
Flere billeder |
|
|
|
|
|
Referencer |
|
|
(1) Abrahamsen, Sv. E., 1977. Biologiske ferskvandsundersøgelser. 2. udg. Forum. (2) Branstrator, D. and J. Lehman. 1991. Invertebrate predation in Lake Michigan: regulation of Bosmina longirostris by Leptodora kindtii. Limnol. Oceanogr. 36: 483-495. (3) Kerfoot, C. and R. Zaret. 1980. The shape and swimming technique of Bosmina longirostris. Limnol. Oceanogr. 25: 126-133. (4) Norsk rødliste for arter 2021. https://artsdatabanken.no/lister/rodlisteforarter/2021 (5) Røen, U. 1954. Om småkrebsfaunaen i en jyds, oligotroph sø, Langsø i Grane plantage, med et fund af Eucyclops lilljeborgi (G. O. Sars) ny for Danmark. Flora og Fauna (1-2). s. 11ff (1) Røen, U. I. 1995 Gællefødder og karpelus. Danmarks Fauna bd. 85. (Dansk Naturhistorisk Forening København 1995) |
|
© FP