Højmosedafnie, Acantholeberis curvirostris |
|
|
Række: Arthropoda |
|
|
Underrække: Crustacea |
|
|
Klasse: Branchiopoda |
|
|
Underorden: Cladocera |
|
|
Overfamilie: Macrothricoidea |
|
|
Familie: Acantholeberidae |
|
|
Underfamilie: (Acatholeberinae i Macrothricidae) |
|
|
Slægt og art: Acantholeberis curvirostris |
|
|
Dansk navn: Højmosedafnie |
|
|
Andre navne: Norsk: Brunvannskreps |
|
|
Daphne curvirostris O. F. Müller, 1776, var en dansk forsker |
|
|
|
|
|
Kendetegn |
|
|
· Kroppen kompakt og mere eller mindre sammentrykt. · Med stor kølleformet 1. antenne, der er bevægelig hos begge køn · Svømmeantennens (2. antenne) ydergren er 4-leddet, indergrenen 3-leddet. Børster med formlen 0-0-0-3 / 1-1-3 · Skjoldet 2-klappet og omgiver kroppen, benene og rugehulen. · Med serie af lange børster langs den nederste rand af kropsskjoldet (valverne). · På bagerste, nedre del af skjoldet med en gruppe af lange børster. Med 6 benpar, udviklede som bladfødder, der mangler tydelig leddeling og er forskelligt byggede. Det sjette benpar er noget reduceret. · Med skrabende tænder på 2. kropslem. · Tornene på bagkroppens bagudvendte side (dorsalranden) er ikke fjerformede, den yderste (distale) torn aldrig gaffeldelt. · Bagkropsklo kort. · Bagkropskloen med to basale tænder og to rækker af hårkamme, side om side. · Tarmen indviklet, vindinger forekommer i den bageste del af kroppen og i postabdomen · Blindsække mangler. · Ikke planktoniske arter (fanges kun i planktonprøver nær bunden eller tæt ved bredden) |
|
|
Levesteder (Biotop) |
|
|
· Træffes hyppigt i sure højmoser, især dem med Sphagnum-mos og andre småvande på bunden (ikke planktonisk). · I Midtjylland er den bl.a. fundet i de sure og kalkfattige humus og hedeslettesøer Trold sø, hvor den var uhyre talrig, og Kalgård sø · Lever udelukkende i eller lige over bunden. |
|
|
Mad og fodringsadfærd |
|
|
• Lever af detritus partikler, selvom algeceller forekommer blandt dette materiale, synes de at bidrage lidt til fødeforsyningen, og nogle passerer ufordøjet gennem tarmen. De første kropslemmer bruges til opsamling og manipulation af madpartikler, hvilket er muliggjort af benenes store fleksibilitet, længde og børstebesætning. • |
|
|
Bevægelse og svømmeadfærd |
|
|
• Dens overordnede bevægelse er uspecialiseret. • 2. antennerne er de vigtigste bevægelsesmidler, men efter nogle få slag synker den atter langsomt til bunden igen. • Antennerne bruges ikke til klatring som i andre bunddafnier. •
Dyret
er ikke ret effektiv til at krybe hen over bunden, og dens store bagkrop ser
ikke ud til at blive brugt til effektivt art skubbe dyret frem. |
|
|
Flere billeder |
|
|
|
|
|
Referencer |
|
|
(1) Abrahamsen, Sv. E., 1976. Biologiske ferskvandsundersøgelser. 1. udg. Forum. (2) Müller, O.F. 1776. Zoologiae Danicae prodromus, seu animalium Daniae et Norvegiae indigenarum characteres, nomina, et synonyma imprimis popularium. Hallager: Havniae [=Copenhagen]. i–xxxii + 1–282 pp. (3) FRYER, G. 1974. Evolution and adaptive radiation in the Macrothricidae (Crustacea: Cladocera): a study in comparative functional morphology and ecology. Philos. Trans. R. Soc. Lond., B, Biol. Sci. 269: 137-274. (4) Norsk rødliste for arter 2021. https://artsdatabanken.no/lister/rodlisteforarter/2021 (5) Røen, U. I. 1995 Gællefødder og karpelus. Danmarks Fauna bd. 85. (Dansk Naturhistorisk Forening København 1995) (6) An
Image-Based Key To The Zooplankton Of North America. Version 5.0 |
|
©
FP
© FP
© FP
©
FP
