(7. juni 2019)
Hej hvor finder jeg dafnier på Amager og opstår de bare af sig selv i all vandhuller? Hvad fanger man dem med? Mvh. SM |
Kære SM
Tak for mail. Det er snart længe siden jeg var på Amager for at kigge ppå vandhuller, så jeg har ikke noget præcist svar på hvor du kan finde dafnier derovre. Men årstiden er den rigtige, idet dafnierne først kommer frem af deres hvileæg i løbet af maj måned. Hvileæggene kan klæbe til vandfuglenes fødder og får på den måde flyvelejlighed til næste vandhul. --- De store dafnier findes især i dammene, mens de mindre træffes i søerne og på bunden af vandhullerne. Vær dog lige opmærksom på at der kan være en del salt fra havet i nogle af vandhullerne, det bryder dafnierne sig ikke meget om. Hvis jeg kigger på et luftbillede af Amager (krak.dk el. GoogleEarth), er der flere steder, på Amager hvor der er damme. Hvis der er få fisk i dammen, er der mange dafnier og omvendt. Senere på sommeren vil mangel på dafnier kunne give sig udtryk ved at vandhullet er fyldt af og grøn af planktonalger. --- Den nemmeste måde at fange dafnier på er at anskaffe et finmasket "fiskenet" på en stang. De billigste fås i legetøjsbutikker. De finmaskede plejer at være hvide og de grovmaskede er ofte grønne i stoffet. Ankommet til dammen føres nette igennem vandet og indholdet hældes ud i en hvid oplastikbakke for nærmere iagttagelse. Er der gevinst, filteres dafnierne ned i et syltetøjsglas/spand med låg el.lign. for hjemtransport. Kender du en akvarist kan det være at vedkommende kender et godt sted at fange dafnier, som, hvis der er mange, godt vil dele informationen om med andre. God jagt mvh Flemming P. |
(2. januar 2015)
Hej Da jeg [..] passede forskellige [danske] padder, oplevede jeg at der var MANGE dafnier i nogle af bassinerne. Jeg kan forstå at det har noget med fosforindholdet at gøre. Men vil de kunne skade fx haletudserne (Tage deres føde)? Hvordan kan man ændre forholdende så der ikke kommer så mange dafnier i vandet? ...
Med venlig hilsen
LL
|
Da jeg for mange år siden læste zoologi på Kbh. Universitet
bladrede jeg, på institutbiblioteket, lidt i en speciale afhandling som
Ingvald Lieberkind
(kendt fra gamle dages TV naturudsendelser og 10 binds-værket "Dyrenes
Verden")
Den handlede om haletudsernes mundparti og deres tænder/hudtænder
omkring munden.
Han benyttede det til at bidrage med "tudsernes" systematik.
Men for mig blev jeg klar over at haletudser overvejende lever af at
gnave alger af vandplanternes blade.
De dafnier du har observeret i dammene hører næppe til de dafnier,
der er specialiseret til at æde småalger fra bladoverflader.
De er formodentligt filtratorer, der lever af at filtrerer partikler
fra vandet:
bakterier, detritus, nanno-alger.
De to populationer konkurrerer derfor næppe direkte om føden.
Sammenhængen mellem fosfor og dafnier kunne være følgende:
Haletudsernes fodres med fiskefoderflager (?), da
der ikke er tilstrækkelig med alger på vandplanterne til at ernære
dem.
Foderet spises af haletudserne og en del af foderet spises ikke
eller ryger igennem tarmen.
Derefter nedbrydes det organiske stof af nedbryderne, der derfor er
rigeligt tilstede.
Den store dafnie, Daphnia magna, har så fine filterhår at den
sagtens kan filtrere bakterier fra vandet.
Dvs. det kan være at dafnierne lever af bakterier i vandet.
Og hvis der fodres rigeligt vil der være rigeligt med bakterier til
at opretholde en stor mængde dafnier.
Dette har så intet med fosfor at gøre.
Men fosforet ville kunne give anledning til en opvækst af (små)
nanno-planktonalger,
som så kunne være yderligere føde for dafnierne.
Så fosforet kunne gå fra foder til haletudselort og videre til
bakterier og/eller alger for til sidst at havne inde i dafnierne.
Jeg har ofte forespørgsel fra havedams-ejere, der spørger hvordan man kan fjerne planktonalgerne fra dammen.
I dammen er der den samme problematik med fosfor:
Foder-->fiskelort-->bakterier og/eller alger | men ingen dafnier,
for de bliver jo spist af fiskene - og så bliver vandet rigtigt grønt.
Så sæt blot nogle fisk i dammene, der ikke spiser haletudser, men
kun dafnier.
Herefter vil dammene blive grønne af planteplankton,
planteplanktonnet vil skygge algerne på vandplanterne væk
og haletudserne må alene leve af "fiskefoder" (?). Hvilket vil give mere fosforfrigivelse og mere algevækst og måske iltsvind og fiskedød og haletudsedød?
Så jeg mener ikke at dafnierne direkte kan skade haletudserne,
og nok snarere udnytter en niche som u-udnyttet kan blive et problem for haletudserne.
Men den helt rette sammenhæng kræver mere indsigt i de konkrete
dammes dynamik.
Hvis der er flere kunne det måske være spændende at lave nogle
kontrollerede forsøg, med ændring af en parameter i en dam,
eller (som variations-forsøg - med samme parameter ændret i
forskellige grader) i flere damme.
Tænk videre selv.
|
(23 januar 2012) Jeg har "fundet" dig på nettet og håber, du vil tage dig tid til at hjælpe mig med et besvare et par spørgsmål. Jeg underviser i biologi [...] og har forsøgt at stable en blivende bestand af Stor Dafnie på benene. Jeg har været så heldig at få lov at hente en kultur på Aqua, men efter et døgns tid på gymnasiet, så dør de. Mine spørgsmål er som følger: 1) Er det nødvendigt at ilte systemet med en iltsten. Jeg har prøvet med og uden ilt, resultatet er det samme. De dør lidt efter lidt... 2) Er det nødvendigt at tilsætte føde fra starten, evt. i form af tørgær? 3) Hvor temperaturfølsomme er de? Min umiddelbare mistanke er, at de dør pga. skiftet i temperatur (de kommer fra et bæver-anlæg på Aqua og bliver placeret i et akvarium i laboratoriet på gymnasiet). 4) Hvis du ellers har kommentarer, der kan hjælpe mig godt på vej, skal du være yderst velkommen. På forhånd tak for hjælpen! Vh JJ |
1) |
(18. november 2009)Hej. Vi sidder med et spørgsmål her hvor vi skal forklare hvad der sker i et akvarium med dafnier i, når man sætter moskitofisk ind. Direkte skrevet af står der: De to dafnie-arter (Alonella og Ceriodaphnia) æder encellede alger, ferskvandstangloppen æder plante- og dyredele i bunden af akvariet, moskitofisk æder mindre dyr. Så er der en kurve der viser at da moskitofisk bliver sat ind i akvariet stiger antallet af Alonella dafnier antallet af tanglopper forbliver det samme og antallet af Cerio-dafnier falder kraftigt. Hvorfor falder og stiger antallet af disse dafnier når der kommer moskitofisk i akvariet? Vi håber du vil og kan svare på vores spørgsmål. Med venlig hilsen 9.A
|
Kære 9.A Jeg ville overveje to biologiske fænomener 1) Størrelsesselektion af byttedyr (hos moskitofisken) - du har sikkert hørt om størrelsesselektion af frø hos Darwin finken på Galapagosøerne, begrebet benyttes også der. Og i denne forbindelse: Hvilken betydning vil det have for populationen af byttedyr, at være den foretrukne størrelse? 2) Interspecifik konkurrence. (konkurrence mellem to arter) Hvilke konsekvenser har en nedgang af en art (byttedyret) på andre arter? Der er 2 tilfælde: A) En art den ikke deler fødeniche med (dvs. uden interspecifik konkurrence) og B) En art den deler fødeniche med (dvs. med interspecifik konkurrence) Vi må her gå ud fra at de deler habitat (same levestedsniche). Jeg vil dog tilføje at Alonella er en bunddafnie og Ceriodaphnia er en zooplankton art (lever frit i vandmassen), så eksperimentet kan altså kun lade sig gøre i et akvarium, for i naturen lever de arterne to forskellige steder, og lever af samme grund af forskellig kost. Kun hvis de tvinges til det lapper deres fødenicher over hinandens. Hilsen Flemming |
(20. november 2008)
Udviklingstider og generationstider. Hej
|
Det tager ca. 2 uger for en dafnie at blive "voksen"
Den tager et dafnieæg ca. en uge at udvikle sig til en lille dafnie i
første stadie (hudskifte).
Fuldt udviklet, dvs. kønsmoden, er dafnier allerede ca. en uge efter at
den er færdigudviklet fra ægget (og frigjort fra rugehulen).
Den unge, ikke kønsmodne dafnie gennemgår 4. hudskiftestadier (J1,J2, J3
og J4; J=juvenil, unge) før den er nået til det kønsmodne stadie (A1)
Dvs. at fra at dafnien bliver lagt som æg i moderens rugehule til den
selv lægger et æg i rugehulen (generationstiden) går der ca. 2
uger.
Det kræver dog optimale føde, temperatur, plads og miljøforhold. Det kan
nemt opfyldes i små akvarier i laboratoriet. Der er mindre variationer i
generationstiden mellem forskellige arter af dafnier. Så det sikreste er
selv at iagttage denne.
Efter kønsmodningen (A1) skifter den hud mindst et par gange til og
bliver større for hvert hudskifte (A2 til A3; A=adult, voksen). Antallet
af æg i rugehulen kan stige med den øgede størrelse. Hvert stadie tager
godt en uge, så alt i alt skal du regne med en måned for at en dafnie
når frem til det helt modne stadie, lige før den dør.
I naturen er generationstiden om vinteren flere måneder, hvis de
overvintre som voksne.
Hilsen Flemming
|
(23. april 2008)
Gennemluftning? Tak for din meget oplysende side vedr. dafnier. Min kæreste og jeg holder akvarium, og vi tænker på at holde dafnier som levende foder til fiskene. Jeg har læst din beskrivelse om et syltetøjsglas på 1,5 L samt noget jord i bunden og tørgær én gang om ugen. Men jeg tænker også på ilt - skal man ikke gøre noget aktivt for at ilte vandet til dem, eller kan systemet være i balance i et lukket glas? Du skriver også om at stille dem i vinduet. Kan de klare sig på et mindre solbelyst sted? Hvor meget lys kræver de? Og endelig: Gælder de samme regler som for store dafnier også for varmtvandsdafnier? På forhånd mange tak :o) P. |
Brug aldrig gennemluftning til dafniekulturer! Beholderens størrelse på 1,5 L er snarere en minimumsstørrelse, for en
nogenlunde stabil kultur. Hvis du vil producere flere dafnier kan større
beholder benyttes. Fx en klodsekasse. |
(22. april 2008) Snegle i dafniekulturer.
|
Kære O. D. Snegle har det som dafnierne: De formerer sig rimeligt hurtigt. Selv om de ikke benytter sig af jomfrufødsel så kan de, hermafroditter som de jo er, godt finde ud af det selv. Så en eller få snegle finder masser af mad i glasset og lægger rigeligt med æg. Ud af æggene kommer en hel del unger. Og så er der pludseligt overbefolket med snegle. Men lad dem passe det selv. Der bliver selvfølgelig smalkost hos sneglene og de nytilkomne vokser kun langsomt. Jeg vil også tro at antallet af æg der lægges efterhånden falder, men jeg har ikke talt efter. Jeg var selv bekymret første gang jeg observere fænomenet, da jeg var bange for at de brugte for meget af ilten. Men det har ikke været et problem. Så du kan gøre hvad der passer dig med sneglene. Venlig hilsen Flemming P. |
(20. september 2004) Trofisk niveau. Hej.. Hvilket tropiske niveau hører dafnier under?? håber på et hurtigt svar :) På forhånd tak Med venlig hilsen R. B. |
Kære R. B. Langt de fleste dafnier er planteædere. De æder små planktonalger (fra 1. trofiske niveau) og de hører derfor til 2. trofiske niveau. Så det hurtige svar er 2. trofiske niveau. Der findes dog også enkelt arter af rovdafnier. De henhøres til 3. trofiske niveau. Men det er normalt ikke disse arter man tænker på når man bruger udtrykket "dafnier" En del dafnier æder endvidere også bakterier og detritus, og må derfor da også henregnes til til nedbryderfødekæden, hvor nummereringen af de trofiske niveauer er lidt mere speget. Nogle kalder bakterieædere/detritusædere for det 2. trofiske niveau, andre 3. trofiske niveau, da bakterierne jo spiser døde planter og derfor må være organismer fra 2. trofiske niveau. Flemming Petersen |
(19. september 2004) Hej. Jeg er meget interesseret i lidt dafnier til mit 250 L selskabsakvarium, men har lige et par spørgsmål. Vil jeg kunne holde liv i en kultur, selvom jeg ikke skal bruge så mange? Mine fisk kan ikke leve udelukkende af dafnier og jeg har ikke yngel konstant? Venlig hilsen A. A. (Nykøbing Sjælland) |
Kære A. A. Det er meget nemt at holde dem i et stort syltetøjsglas (eller lignende) - jeg har holdt dem i syltetøjsglas i årevis. De skal blot fodres en gang imellem, helst mindst en gang om ugen - om sommeren kan der dog godt gå 3 uger imellem, - men så er bestanden også langt nede. Fornyet fodring får hurtigt antallet op igen - fx hvis du har yngel. Jeg har (for tiden) to forskellige arter, der er velegnede til formålet. Den store dafnie (Daphnia magna) på ca. 5 mm og varmtvandsdafnien (Moina macrocopa) på ca. 2 mm. Med venlig hilsen Flemming Petersen |
(20. august 2004) Kære Flemming Spændende læsning om dafnier på din dafnie-hjemmeside. Du skriver at dafnierne "fodres" med tørgær. Er der noget i vejen for at bruge "almindelig" gær i stedet for? På forhånd tak Mange hilsner H. B. (Utterslev Mose) |
Kære H. B. Det er der ikke det mindste der taler imod brugen af alm. gær. Tørgær er godt nok dyrere, men det er meget, meget nemmere at arbejde med. (dvs. rent dovenskab) Gæren skal opløses i vand og der tilsættes en mængde, så vandet kun bliver svagt mælket. (ellers rådner kulturen, da gærcellerne nedbrydning kræver ilt til bakteriernes respiration) Flemming |
( 9. juli 2004) Hej. |
Kære M. Hyggeligt at få mail fra Herning. Købe-dafnier er som regel de store (ca. ½ cm) dafnier (Daphnia pulex og D. magna = Almindelig og Stor dafnie). Imidlertid er der også mange mindre (½ - 2 mm) arter af dafnier i vandhullerne (fx Daphnia longispina og Ceriodaphnia sp. = Langtornet- og prik-dafnier). Og du skal nok regne med, at den størrelse I har fanget er størrelse af de voksne. De bliver altså nok ikke større. Beklager. Med venlig hilsen Flemming Petersen |
(7. august 2003) hej! Jeg har et spørgsmål i forbindelse med en biologi opgave, jeg håber at du kan hjælpe. Mit spørgsmål: hvilken faktorer spiller en væsentlig rolle for overlevelse af dafnie, uddyb dit svar. Tak for hjælpen. Venlig hilsen A. - gymnasieelev. |
Kære A. Her er nogle forslag til faktorer, der spiller en væsentlig rolle for dafniers overlevelse:
|
(22 juni 2000)
|
Hej J. J.
Dafniers formering er afhængig af temperaturen og mængden af føde. Med sommervarme og rigelig føde er deres generationstid på ca. 2 uger. Og da de formerer sig ved jomfrufødsel (dvs. uden tilstedeværelse af hanner) er hele populationen i gang med at formere sig - det foregår eksponentielt, dvs. hurtigere og hurtigere. På et tidspunkt er de så mange dafnier at der bliver fødemangel (intraspecifik konkurrence - kaldes det) og antallet af æg per kuld falder drastisk. Samtidigt fremkommer der hanner og de begynder kun at lægge specielle hvileæg, der kan overleve kulde, udtørring, forurening osv. i flere år, men altså ikke giver unger i første omgang. Dette vil give et fald i antallet af dafnier. Så du behøver ikke være bange for at der bliver for mange dafnier. Det alvorligste problem er at der kan komme "skidtfisk" i søen, dvs. skaller, karusse, brasen mv. i søen (kommer flyvende som æg på andefødder) der spiser dafnier. Når dafnierne er spist vil algerne kunne vokse uhæmmet, og søen bliver grøn og der kan opstå iltmangel ved bunden, når de skygger sig selv og bundplanter ihjel (de kan ikke lave fotosyntese uden lys - og dermed heller ikke fremstille ilt). Kommuner, der tager sig af større søer, vil i sådan en situation indfange skidtfisk ind med net og udsætte rovfisk (f.eks. aborre, geder og ørreder), der kan holde fiskebestanden ned. Venlig hilsen Flemming Petersen. |
(17. april 2001)
|
Kære N.N. og datter.
Jeg er desværre blevet en meget doven felt-dafniolog inden for de sidste år og kan ikke give jer nogle super tips angående dafniesøer eller damme. De røde dafnier, som fiskene elsker, er først lige begyndt at dukke frem af vinteræggene og er nok ikke særligt talrige endnu. Skovsøen er meget fiskerig, så der er hård konkurrence med de mange fisk om dafnierne. I åen er der slet ikke dafnier i vandet (kun nogle få og små fyre gemt dybt imellem planterne. De bliver nemlig skyllet helt ud i Fjorden af strømmen. Jeg har tidligere set mange dafnier i de små damme, der graves kunstigt for at samle regnvand op. Især i de første år efter at de er gravet - inden der er indvandret fisk i dammene. Jeg har også fisket mange dafnier i en stor dam ved Odense Kanal. Der er én på mit kort ved Østre Kanalvej, der godt kunne ligne den jeg besøgte i sin tid (det var den dam min akvariehandler fangede dafnier i). Det var dog sidst på sommeren jeg var derude. Så det er nok ikke det helt store antal dafnier, man skal forvente at finde endnu. Men en almindelig hvid finmasket ketsjer skulle være tilstrækkeligt til at fange de små kræ, hvis de er der. God jagt venlig hilsen Flemming Petersen (NB: Jeg hører gerne for andre der kender gode steder for dafnieindsamling til fiskefoder: webmaster) |