Kultur af Stor dafnie

Dafnier er et spændende forsøgsdyr. Og så er dafnier oven i købet nemme at holde i kultur. Hvis man vælger den rette art, kan man benytte tørgær som foder i stedet for planktonalger, som en travl lærer oftest ikke har tid til at holde ved lige, men som tidligere er blevet anvist her i Kaskelot PS (Mogens Riis, 1993). Jeg har lige siden 1991 haft en kultur af dafnier uden at jeg med vilje har givet dyrene en eneste alge.

Mine kolleger har haft stor fornøjelse af dafnierne i disse kulturer og endda brugt kulturerne til "affaldsbeholder" for alt dafnie-lignende. Således blev min første kultur af almindelig dafnie, Daphnia pulex, pludselig tilført en portion stor dafnie, Daphnia magna. På kort tid udkonkurrerede den store dafnie den alm. dafnie, da den er en mere effektiv bakterieæder. Siden har jeg haft kulturer af den store dafnie. Desuden har der også i perioder været mere eller mindre ubudne gæster i kulturglassene. F.eks. slamrørsorme, Tubifex, der dannede tykke tæpper på bunden. Disse slamrørsorme blev for øvrigt benyttet til et åndingsforsøg i hvilket de opbrugte ilten fuldstændigt i forsøgs-vandet. Herefter lå ormene helt stille. Da beholderen blev åbnet igen blev ormene aktive igen. De havde simpelthen levet af energigivende gæringsprocesser i mellemtiden. Denne robusthed har dafnierne ikke og derfor har jeg altid mindst to kulturglas stående, så der er en "back up" kultur.

Som eksempler på forsøg man kan lave med dafnier kan nævnes følgende:.

A. Mikroskopering af dafnien. Dyret er helt gennemsigtigt og alle dyrets organer kan iagttages, bl.a. hjertet. Man skal benytte objektglas med en fordybning midt på glasset, for at dafnien ikke mases flad (eller sætte små modellervoks fødder på dækglasset).

B. Dafniens betydning i fødekæden, nemlig som planteædende dyreplankton, kan vises ved at lade en dafnie- og en algekultur stå sammen natten over. Næste dag vil vandet være filtreret rent for alger. Kontrol er selvfølgelig en algekultur uden dafnier. (se videre i Mogens Riis, 1993)

C. Fysiologisk forsøg, der viser hvordan forskellige stoffer påvirker hjerterytmen hos dafnien (læs nervesystemet). F.eks. nikotin, koffein og alkohol. Hjerterytmen hos dafnier er relativ høj, men det kan lade sig gøre at registrere om et stof forøger eller formindsker pulsen. (se videre i B. Christensen m.fl. 1980)

D. Med lidt tålmodighed kan man etablere populations-økologiske forsøg, der påviser en fase med hurtig vækst og senere en stabiliseret eller katastrofalt faldende population. (se videre i Ana Conda, 1980)

E. Dafnien er også et vigtigt forsøgsdyr i forbindelse med undersøgelse af stoffers giftvirkning. I såkaldte LC₅₀ (Letal koncentration) forsøg tilsætter man forskellige koncentrationer af et formodentligt giftigt opløst stof til nogle glas med dafnier og iagttager hvor mange procent af dafnierne der er døde efter 4-7 dage. Den koncentration, der dræber 50% af dafnierne sættes lig LC₅₀-koncentrationen. Før denne værdi overføres til brug for menneskers sikkerhed ganges med en faktor, f.eks. 1/100. (se videre i min artikel i Biofag, 1999 )

Kultur af Stor dafnie.

1. Kulturen startes med at anskaffe mindst 2 store kulturglas. F.eks. store syltetøjsglas indeholdende 1,5 Liter. Glassene fyldes med vand og der tilsættes en lille bitte smule jord. I jorden findes forskellige bakterier, der skal gøre nytte ved at omsætte foderet til bakteriebiomasse. Mogens Riis, 1993 anbefaler at man dækker glas/akvarier til for at undgå fordampning - så slipper man for at fylde glassene op igen..

2. Efter nogle få dage er glasset parat til at blive podet med dafnier. Hertil skal man finde en af vore store Daphnia-arter. Det drejer sig om den store dafnie, Daphnia magna eller den almindelige dafnie, Daphnia pulex, de kendes på at de er relativt store 2-4 mm lange. Den store dafnie kan optræde i store mængder i damme. Lokalt har Odense kommune etableret en række regnvandsdamme, hvori der inden fiskene etablerer sig kan forekomme store mængder af stor dafnie.

3. Kulturen fodres herefter med tørgær ca. en gang om ugen. Mængden er afhængigt af hvor mange individer, der er i glasset. Jo flere dyr desto mere tørgær. Ideen med at have 2 kulturglas er at man i starten kun må fodre et glas af gangen. Hvis man kommer til at overfodre og dafnierne dør af iltmangel - da har man det andet kulturglas som reserve. Ved at benytte tørgær i stedet for alger, slipper man for besværet med at holde kulturer af alger.
 

Har man planlagt at bruge store mængder dafnier på et bestemt tidspunkt til et forsøg, kan man i ugerne før dette "booste" sine kulturer med rigeligt foder i form af  almindeligt "vådgær" opslæmmet i vand. For at slippe for besværet med at opslæmme gær ved hver fodring, har jeg erfaret at en ½-1 pakke gær sagtens kan holde sig opslæmmet i almindeligt vand i et syltetøjsglas med låg i køleskabet i ugevis. Det eneste man så skal gøre er at ryste glasset godt og grundigt inden brug og tilsætte ½-1 mL til hver kultur med en pipette. Efter længere tid kan der dog finde lidt alkoholgæring sted - i så fald hældes vandet først fra gæren (inklusiv størstedelen af alkoholen) og erstatter af frisk vand inden omrøring og fodring. Men pas på! Gærkoncentrationen er så høj at man meget nemt kommer til at overfodre. Men undgås dette, får dafnierne så meget føde, at de i løbet af et par uger når kulturens bæreevne (= rigtigt mange dafnier). De begynder nu at formere sig kønnet og sommeræg erstattes af hvileæg, dvs. at der dannes sorte ephippier (sadler) i rugehulen på hunnerne. På dette stadium af population, med maksimalt antal vokse dafnier, skal man være ekstra påpasselig med at overfodre, da kulturens samlede iltbehov samtidigt topper. Læg for øvrigt mærke til at dafnierne udvikler hæmoglobin og bliver rødlige, induceret af de lave iltkoncentrationer. [2008]

Algekulturer er kun nødvendigt i forbindelse med forsøg B. Hvis man insisterer på at bruge mindst 50 gange så lang tid på at holde dafnier kan man få en detaljeret beskrivelse af anvendelse af algekulturer i Mogens Riis, 1993

4. Glassene skal stilles i en vindueskarm, bedst er et øst- eller vestvendt vindue. Herved får dafnierne et tilskud af alger i sommerhalvåret. Kulturen kan normalt overleve på denne smalkost i sommerferien, så man slipper for at skulle afbryde sin ferie for at bruge 5 minutter på fodring. Tørgæren bliver omsat af bakterierne (til flere bakterier), der er den store dafnies vigtigste føde. Dafnien har filterhår på lemmerne, der er i stand til at filtrere disse mikrober fra vandet.

5. Jeg plejer også at have nogle ferskvandssnegle gående i kulturglassene. De rasper glassets inderside fri for alger og omsætter større partikler i glasset. [De vil med tiden formerer sig og stige voldsomt i antal - men populationsstørrelsen vil opnå en passende størrelse med tiden og plejer ikke volde problemer] 

6. I løbet af sommeren udvikles ofte trådalger. Disse må fjernes med jævne mellemrum. I uheldige tilfælde fremkommer en kultur af giftige blågrønalger, der i dag korrekt hedder cyanobakterier eller blågrønbakterier.  Disse bakterier kan ødelægge dafnie-kulturen. I sådanne tilfælde kasseres kulturen ved at glasset renses meget grundigt og den anden kultur deles derefter i to nye kulturer. Ved deling af kulturglassets indhold i to portioner kan man lave nye aflæggere af kulturen. Det er ikke nødvendigt at tilføre nyt jord til glassene, der dannes til stadighed nyt bundmateriale ved fodringen.

7. Ud fra disse principper kan man, med kun 5 minutters arbejde om ugen, have kontinuerlige kulturer af dafnier. Jeg har nu haft kulturer i 17 år i træk [2008].

God fornøjelse!

Litteratur.

Bent Christensen m.fl. Den flercellede organisme Den flercellede organisme. Biologisk forskning. A3. s. 48-51 Gyldendal 1980.

Ana Conda: Daphnia- det ideelle forsøgsdyr i: Hvirvelløse dyr. Etologiske og økologiske øvelser. Kaskelot 1980

Flemming Petersen: Dafnier. 1. udgave. Natur nr 2 14.årg. 1973.s. 45-52. Natur og Ungdom.

Flemming Petersen: Dafnier. 2. udgave. 21. marts 1999. http://www.flemming.suite.dk/dafnier/dafnier.htm .

Flemming Petersen: Bioessay af kobbersulfat på stor dafnie. Biofag Nr. 1 Feb. 1999. 21. årg. S.12-16. Foreningen af Danske Biologer.

Flemming Petersen: Kultur af stor dafnie (Daphnia magna). Kaskelot ps Maj 2/1999 s. 36-38 (denne artikel)

Mogens Riis: Undersøg et mini-økosystem. Kaskelot PS. september 3, 1993

Links

Springhalen - Ssalg af levende foderdafnier til private  https://www.minizoo.dk/p/Levende-Dafnier-90-ml-levende-foder (besøgt 24. november 2023)